
ANSØGNINGSPROCESSEN
ANSØGNINGEN
Til at starte med skal du gøre det klart hvor, hvad og hvor længe du vil læse. Du kan stille dig selv spørgsmålene:
For at træffe disse valg kan du orientere dig om universiteterne her på GO! Study Abroads hjemmeside og på det enkelte universitets egen hjemmeside. Du er selvfølgelig også velkommen til at kontakte GO! Study Abroad med eventuelle spørgsmål.
Ansøgningsfrist
Vær opmærksom på ansøgningsfristen for dit ønskede universitet. Er du for sent ude, kan du risikere at måtte udskyde dit ophold. Hvornår, der er ansøgningsfrist, afhænger af, hvilket universitet du søger ind på. Du finder ansøgningsfristerne under punktet “ansøgningfrist” under dit ønskede universitet.
På nogle af vores samarbejdsuniversiteter er det et krav, at du lever op til deres sprogkrav for at kunne blive optaget. Derfor kan det være, at du skal tage en såkaldt TOEFL- eller en IELTS-test for at bevise dit engelskniveau. Du finde pointkravene til testene under det enkelte universitets side. Derudover har nogle universiteter krav til et minimums karaktergennemsnit – det er det, der hedder ‘GPA’.
TOEFL: Du kan tage testen i både København og Aarhus. Prisen ligger på ca. 1.700 DKK. Her kan du se, hvilke steder der udbyder TOEFL-tests. Sørg for at book en test hurtigst muligt, da den oftest kun udbydes én gang om måneden.
IELTS: Du kan tage testen i både København, Aarhus og Torshavn. Prisen ligger på ca. 1.875 DKK. Her kan du se, hvilke steder der udbyder IELTS-tests. Sørg for at book en test hurtigst muligt, da den oftest kun udbydes én gang om måneden.
GPA: Din GPA er et udtryk for dit karaktergennemsnit. På nogle universiteter kan du bestille et print af dit karaktergennemsnit udregnet som GPA – hvis dette ikke er mulig, kan du udregne din GPA HER! Husk at dine karakterer skal vægtes efter, hvor mange ETCS point de er værd. Bestået/ikke bestået fag skal ikke medregnes i din GPA.
Når du ved hvor, hvad og hvor længe, du vil læse i udlandet, skal du udfylde kontaktformularen. Her angiver du dine kontaktoplysninger samt hvilket universitet, du gerne vil søge ind på.
Når vi har modtaget din kontaktformular, tilsender vi dig det specifikke ansøgningsskema for dit ønskede universitet samt en udførlig guide til, hvordan dokumenterne skal udfyldes. Ofte skal du også skaffe nogle bilag, f.eks. eksamensbeviser, dokumentation for sprogtest, etc. Du udfylder og sender ansøgningsskemaet og evt. bilag tilbage til GO! Study Abroad.
Du modtager også en step-by-step vejledning til, hvad du skal have styr på inden afrejse, og hvordan du får det.
Når vi har modtaget din ansøgning og evt. bilag, gennemgår vi din ansøgning og sikrer, at alle bilag er der, og at alt er korrekt udfyldt, inden vi sender det til dit ønskede universitet.
GO! Study Abroad står for kommunikationen mellem universitetet og dig og sender dig naturligvis opdateringer omkring din ansøgning lige så snart, vi har nyt. Opstår der mod forventning komplikationer, sørger vi hurtigst muligt for at få det i orden i samarbejde med dig.
Det er forskelligt, hvor lang tid der går, før du får svar på din ansøgning. Du kan ofte forvente at få svar i løbet af 6 – 8 uger. Vi forstår godt, hvis du er utålmodig, men bare rolig! Du får besked om din optagelse, så snart vi ved besked.
Det er vigtigt, at du gør det klart, hvordan du vil finansiere dit ophold, og vi anbefaler, at du lægger et budget. Du har f. eks. mulighed for at få udlandsstipendie og din SU med til udlandet og tage studielån eller søge legater til at finansiere dit ophold.
De fag eller den uddannelse, du skal læse i udlandet, skal forhåndsgodkendes for at sikre, at dit ophold kan godkendes som en del af din danske uddannelse, når du kommer hjem, og at du kan få SU med til udlandet.
Du skal kontakte udvekslingskontoret på dit danske universitet for at få dine fag forhåndsgodkendt. På dit danske universitets hjemmeside kan du kan læse meget mere om, hvordan du søger om forhåndsgodkendelse, og hvad du skal være opmærksom på.
Det er vigtigt, at du søger om forhåndsgodkendelse, så snart du er optaget på dit ønskede universitet, da processen til tider kan tage lang tid.
Det er værd at overveje, hvordan du gerne vil bo. Alene eller sammen med andre – for eksempel en værtsfamilie eller andre studerende? Med lokale eller internationale?
Nogle af vores universiteter har mulighed for bolig på campus, mens andre har aftaler med lejekomplekser i området. Nogle steder er det op til den studerende selv at finde bolig. Du er selv ansvarlig for at søge bolig, uanset hvilken type du vælger.
Du kan læse om boligmulighederne på dit ønskede universitet under punktet “bolig” under universitetet. Ønsker du at finde bolig gennem universitet, anbefaler vi, at du ansøger om bolig, så snart du er optaget, da der ofte kan være rift om boligerne.
Forsikring
Når du skal studere i udlandet, skal du have en forsikring, der dækker sygdom, ulykke og ansvar. Din almindelige danske sygeforsikring dækker ikke. Vi anbefaler vores udvidede rejseforsikring til den fordelagtige pris af 6.450 kr. om året til lande udenfor EU. Vores rejseforsikring er skræddersyet til studieophold i udlandet og dækker sygdom, ulykke og ansvar. Kontakt GO! Study Abroad for mere information om vores rejseforsikring.
Vaccinationer
Til nogle destinationer skal du have bestemte vaccinationer. Kontakte din egen læge for at få mere at vide om, hvilke vaccinationer du skal have til din destination.
Visum
Du skal have visum, hvis du skal studere uden for Europa. Reglerne for visum varierer afhængigt af din destination, nationalitet, længden af dit ophold og den type visum, du ansøger om. Visum koster alt fra ca. 500 – 2000 kr. Du kan orientere dig om de specifikke visumregler for din destination på Udenrigsministeriets hjemmeside. Vi hjælper dig også meget gerne med at finde ud af, hvilke regler der gælder for dig, og hvilket visum du skal have.
Flybilletter
Du kan vælge selv at booke dine flybilletter, eller GO! Study Abroad kan hjælpe dig.
GO! Study Abroad samarbejder med STA Travel om flybilletter.